Dagsbillet: Jólahygge Bork Vikingehavn
Bork Vikingehavn
Vikingevej 7, 6893 Hemmet
Beskrivelse
Jólahygge Bork Vikingehavn
Besøg Bork Vikingehavn i november, mød vikingerne og oplev, hvordan de gør klar til at fejre “jól”. Der laves håndværk af forskellig art og fortælles om julegavens historie.
I vikingetiden, såvel som i dag, spillede maden en vigtig rolle ved højtiden, så der er naturligvis gang i gryderne - og smagsprøver til de, der lægger vejen forbi … og naturligvis grød til “vætten”, som er beslægtet med vor tids drillenisse. Ham skal man ikke lægge sig ud med.
I Vikingehallen er det muligt at hygge sig med et spil og lidt godt til ganen og maven, nyde den hyggelige stemning og lade jóla-freden sænke sig.
Lyst til at tage på gådejagt?
Tilkøb en gådejagt, hvor I kan rejse tilbage til vikingetiden og til vikingernes mytologi på egen hånd. Her skal de mindste se om de kan fange den farlige Fenrisulve, mens store børn og voksne kommer på prøve, når de skal løse gudernes gåder! Gå om bord på et vikingeskib og indtag vikingelegepladsen som en ægte viking. Gå på opdagelse i husene og se de mange historiske detaljer. Læg et offer til guderne eller tænd et lys i kirken. “Fang Fenris” gådejagten er for familier med børn i alderen 4-10 år og tager ca. 1 time at gennemføre. “Gudernes Gåder” er for familier med børn over 10 år samt voksne og tager ca 1 ½ time at gennemføre.
Gådejagt er for en gruppe på op til 6 personer og skal ikke købes pr. person men pr. gruppe