Solnedgangskoncert med “Sange fra Hvide Sande”
Lyngvig Fyr
Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande
Kom og oplev Lyngvig Fyr og Hvide Sandes historie fortalt på en helt ny måde! Den smukkeste kulisse er sat til en helt særlig koncertoplevelse, når Silje og Kennet med deres Sange fra Hvide Sande spiller og fortæller om Hvide Sandes historie ved en smuk solnedgangskoncert ved Lyngvig Fyr.
Beskrivelse
Oplev en medrivende historiefortælling med nye sange skrevet om bl.a. Lyngvig Fyr, Abelines Gaard, slusen, og naturen og livet på den barske vestkyst, mens du sidder lige midt i historien om netop dét sangene handler om, og nyder udsigten over Vesterhavet, klitterne og Lyngvig Fyr i solnedgangen. Koncerten finder således sted ”lige midt i historien”, da en af de smukkeste sange i samlingen – nemlig ”Kast Lys Over Land” handler om netop Lyngvig Fyrs historie.
Få Lyngvig Fyr og Hvide Sandes historie helt ind under huden med denne unikke koncertoplevelse og start eller slut aftenen af med en gåtur op i Lyngvig Fyr eller på stranden. Koncertbilletten inkluderer entré til Lyngvig Fyr.
Det vil være muligt at købe drikkevarer i Fyrmesterboligen, der vil have åbent hele aftenen.
Koncerten afholdes ved foden af Lyngvig Fyr, og der vil være et begrænset antal siddepladser. Publikum opfordres derfor til at medbringe egne tæpper, festivalstole eller klapstole til lejligheden.